Kun den der kender sig selv godt, er fri til at improvisere

Overskriften er en lille omskrivning af et Ingvar Bergman citat. Jeg har her valgt at fokusere på det at kende sig selv, da det er i arbejdet med at lære mig selv bedre at kende, at jeg har oplevet den største frihed til at gå væk fra mit forberedte manuskript.

Improvisationsteater, eller teatersport som det også kaldes, er en fantastisk genvej ind i nu’et. Og med nu’et mener jeg den tilstand af at være nærværende, tilstede og opmærksom på mine omgivelser uden at være opslugt af tanker eller følelser. At optræde med impro er at livefeede spontanitet ud foran et publikum. Der er meget lidt tid til at filtrere det, jeg lukker ud af spise-spalten. Alt kan vitterligt gå galt. Jeg kan komme til at afsløre mine inderste hemmeligheder eller sige noget vildt upassende – jeg kan komme til at lave fejl! Rædsel for en halvgammel perfektionist som mig!

Det viser sig, som med så meget andet, at frygten er større end faren. Jeg kan godt holde på mine hemmeligheder, der er længere vej til noget upassende, end jeg umiddelbart tror, og fejlene er krydderiet, der får det hele til at gå op i en større enhed.

Når jeg i andre situationer slipper spontaniteten løs og tillader flere ”fejl”, så føler jeg en større glæde i livet, og jeg opdager nye kringlede sider af mig selv, som jeg førhen har skubbet væk, fordi jeg tænkte, at de var forkerte. Jeg synes, det er blevet spændende at gå på opdagelse i disse skyggesider.

Et lille eksempel: Jeg kører med stor fryd ind i store vandpytter på vejene. Når jeg ser og mærker kaskaden af vand, der vælter op i hjulkapslen og sejler ind over fortovet, bliver jeg fyldt med en barnlig glæde. Skyggesiden, som jeg opdagede, ligger i, at jeg havde en skjult fantasi om, at der er en cykellist i den modtagende ende af vandfosset. Det er en fantasi, jeg normalt vil holde mig selv fra at tænke igennem. Det er jo en lille smule upassende at gennemleve i virkeligheden.

Friheden oplever jeg, når jeg giver mig selv lov til at have de tanker og fantasier, jeg har uden at gøre mig selv forkert. Det er jo på ingen måde det samme, som at jeg behøver at udleve dem – tværtimod, det er med til at sikre, at jeg ikke udlever dem ubevidst.  

Kombinationen af improvisationsteaterteknikker og gestaltterapi giver en unik mulighed for at gå på opdagelse i dine skyggesider og til at arbejde med at finde ressourcerne i dem. Når du også kender dine mindre ”pæne” sider og accepterer dem som en del af dig, så er du mere fri til at handle autentisk.

Only someone who is well prepared has the opportunity to improvise

Ingmar Bergmann

Tags for andre indlæg

autenticitet (1) awareness (8) dysfunktion (3) energizers (1) erhvervscoaching (6) facilitering (1) figur/grund (1) forandring (8) frihed (1) gestalt (6) improvisation (2) kontakt (4) kultur (1) ledelse (16) lederstil (1) modstand (3) nuet (2) online (2) paradoksal forandring (1) polaritet (2) relationer (3) scrum (1) teambuilding (1) Teamudvikling (5) værdier (1)

Del på sociale netværk!