Jeg er i øjeblikket særligt optaget af spontanitet, eller hvordan jeg får mere adgang til min kreative side – de ressourcer jeg bruger, når jeg vil skabe noget nyt eller gøre noget, jeg ikke har planlagt.
Frihed til at skabe
Når jeg giver plads til min spontantitet, er jeg fri til at skrive og lade ideer tage form. Et eksempel fra lige nu: jeg bliver opmærksom på, at jeg i mit igangværende skrivearbejde begrænser mig selv ved at tænke alt for meget på målgrupper og hvad andre tænker om det, jeg nu skriver. Det betyder, at der kommer meget få ord ud igennem fingrene – jeg er bange for at gøre noget forkert og ved ikke at gøre noget, undgår jeg at mærke konsekvensen af at lave fejl. Idet jeg bliver opmærksom, bliver jeg også fri til at vælge at tilsidesætte selvcensuren og bare lade ordene flyde. Jeg mærker et flow – en bekymringsfri tilstand af at give slip på kontrollen og lade det, der kommer ud få plads. Der er meget af det jeg skriver, som jeg kasserer eller skriver om senere. Så en fase, hvor jeg træder et skridt tilbage fra det jeg er i gang med, som en form for selvcensur er ganske nyttig. Det er jo ikke alt, der forgår oppe i mit hoved, som er tiltænkt en bredere målgruppe!
Begrænsning som ressource
Med andre ord. Jeg har opdaget to sider af mig selv, to polariteter, som nogle gange kæmper om at bestemme. Når de gør det, føler jeg mig fastlåst i indre konflikt – jeg befinder mig i impasse. Igennem opmærksomhed (awareness) bliver jeg fri til at vælge, hvilken side jeg giver plads. Jeg opdager, at der er ressourcer i begge sider, som har en ganske nyttig værdi på hvert sit tidspunkt.