Deltag i workshop om improvisatorisk ledelse

Lær at tænke med maven!

I nuet er der ingen kontrol. Så hvad afholder os fra at være nærværende og autentiske i kontakten med andre og i stedet klamre os til Powerpointen eller være optaget af vores egne tanker i stedet for at lytte.

Slip spontaniteten løs og stol på din mavefornemmelse og forberedelse. Deltag den 16. april 2020 i en inspirerende halvdags workshop og oplev, hvad Improvisatorisk ledelse - ledelse i nu'et – kan frigive af potentiale for dig og dit team.

Du er:

  • Klar til at rykke dig ud af din komfortzone og opleve noget nyt
  • Klar til at arbejde med og frigiv din spontanitet i trygge rammer
  • Indstillet på at lære noget nyt om dig selv
  • Indstillet på at have det sjovt
  • Enten leder, projektleder, faciliterer møder eller blot nysgerrig på at arbejde med spontanitet

Sådan foregår workshoppen

På workshoppen arbejder vi fænomenologisk. Dvs. at vi tager udgangspunkt i det, som opstår i gruppen. Vi tror på at den bedste og mest varige læring opstår i rummet med det som er der lige nu. Workshoppen er et forløb, hvor der skiftes mellem øvelser og grupperefleksion samt kort teoretisk rammesætning i relevante psykologiske teorier.

Du får:

  • Indsigt i improvisationsteknikker og øvelser du selv kan anvende i dit team
  • Direkte erfaring med Improvisationsprincipper: Ja og, være i nuet, eksperimentere, følg din spontanitet, fejl er brændstof
  • Indsigt i nye sider af dig selv
  • Netværk med andre med ligesindende og inspiration til at få principperne i spil

Praktiske detaljer

Workshoppen foregår tirsdag d. 16. april fra kl. 14-18, på Eliasgade 10, på amager – tæt på metro stationen.

Maks 10 deltagere

Pris 1.950,-

Betaling og tilmelding. Skriv til info@impasse.dk, hvorefter du modtager en faktura. Tilmelding gælder fra betaling er modtaget. Tilmelding er bindende.

Adresse

Workshoppen faciliteres af

Rasmus Ranmar har 22 års erfaring som leder og konsulent. Herudover optræder han med improvisationteater og har erfaring med at anvende improteknikker i teams.

Asger Steenholt har med sine 30 års erfaring, som professionel musiker på højeste plan en kæmpe tyngde i at arbejde improvisatorisk i teams. Med kreativitet og skæve vinkler vender og tvister Asger tanker og ideer, så der opstår ny berigende indsigt.

Hvad er improvisationsteknik

På en improvisationsscene ved de optrædende ikke, hvad der skal ske, før de kommer derop. De får et inspirations-emne fra publikum, og så opfinder de historien undervejs. De trækker på simple principper som “JA OG”, “Tillid til din partner” og “Der findes ikke fejl”, samt de mange øve-timer og erfaring, der ligger forud. På samme måde kan disse principper anvendes som rettesnor for samarbejdet i et team.

Improvisationsteknikker er meget effektive til at nå et højere tillidsniveau på kort tid, så der er tilstrækkelig tryghed til, at teamet kan udvikle sig.

  • ”JA OG” betyder at acceptere hvad din kollega byder ind med og bygge videre på det. Dette kan kun lade sig gøre, hvis de er fuldt tilstede i nuet, lyttende og bidrager spontant, med hvad der opstår i situationen
  • Tillid er essentielt for at få et velfungerende team til at fungere. Det nytter ikke kollegaer vinder hurtige points til at fremme egen karriere på andres bekostning. Det dræner tilliden i samarbejdet - der er få der tager chancer og bidrager frit når tilliden er brudt
  • Der findes ingen fejl. Fejl kan anvendes som ressourcer til at se kreativt på et problem. Det kan være den benzin, der er udslagsgivende for at dreje i en helt ny og unik retning.